mandag den 28. marts 2011

Så er haven forårsrydtet... næsten

En weekend i minihaven herhjemme er veloverstået. Ungerne nød at komme ud, har cyklet jorden rundt et par gange vil jeg tro, eller i hvert fald godt 300 gange rundt om blokken, albert har bare tullet rundt. Jeg har skrantet lidt med halsen, men NYDT sol og vind, og røde kinder og den der helt unikke træthed der kun kan komme af at have været ude hele dagen. Krukkerne er efterset, mange planter døde af den hårde vinter, gran var ikke nok til at beskytte dem. Men hey! Så er det tid for noget nyt. Bedst af alt - manden fik reddet vægdrivhuset, så det kan klare endnu en sæson på trods af at det blæste sig en lille tuur for nogle uger siden.

Nu mangler vi bare en weekend, hvor ingen er syge, så vi kan få vores kolonihave i bedre form, men det er et noget større projekt en hjørnet herhjemme.

Nu står den på specialeskrivning og arbejde - selvom haven står og kalder med fuglefløjt og solskin. :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar